Syn På Seksualitet

Syn på seksualitet

Den store og den lille historie

Den lille historie: befolkningenindividet

Den store historie: magtens folk internationale forhold, nationale forhold

Opsummering:

Magtkamp mellem de verdslige og de gejstlige: kirkens synspunkt – kirken som universalmagt

Investiturstrid

Stændersamfund

Nyt begreb:

Kildens repræsentativitet (hvem repræsenterer kilden?)

Tekst 34: bodsbog fra 1000-tallet:

Afsender: kirke/mands perspektiv

Genre: ”lov/regler” – regler for bod(straf for usømmelig adfærd)

-          Seksuel kontakt/adfærd/lyst

-          Seksuelle synder

-           

Bod:

-           afholdelse fra kød, fisk, æg, vin(faste = renselse)

-          Leve på vand og brød

Forbudt:

-          Forbudt sex uden for ægteskab

-          Homoseksualitet

-          ”unormal adfærd”

-          Farlig kvindelig seksualitet/ generalisering

o   At ælte brød på nøgne bagdel – jf. hekseri/overtro/magi

-          Lyst

Sex = reproduktion

Hvad kan vi bruge teksten til:

Den siger noget om synet på mand og kvinde

Det siger noget om kirkens syn på almindelige menneskers adfærd

Det siger ikke nødvendigvis noget om middelalderen

Det siger noget om det religiøse verdensbillede

-          Kirken udsteder straf

-          Kirken regulerer etik

Forskellige livsmåder:

-          præsten – cølibat

-          Lægfolket - familie

Kilde 34: hvordan skriftefaderen kan sikre sig at unge mænd under skriftemål indrømmer, at de onanerer

Ca. 1400

Afsender:

-          Teolog Gerson(det gejstlige)

Emne:

-          syn på seksualitet, skrifte(skrifteanvisning)

Modtager:

-          præster – det skal hjælpe præsterne til at afsløre synd, onani.

Sigte:

-          at få folk til at indrømme deres synd

Anvendelse:

-          Om forholdet mellem præster og lægefolk

-          De gejstliges syn på synd/hjælp til lægefolk

-          Kirkelige anvisninger

Hvordan var de seksuelle forhold mand-mand?

-          Fra mindre(normal) til mere alvorlig(unormal) femgangsmåde

-          Præst – neutralt for at få folk til at indrømme synde vise praktisk omsorg(hjælp til syndsforladelse)

Redegørelse: (trut x1)

-          Forklare

-          Hvad står der

-          Genfortælle

-          Fremhæve det vigtige

Analyse: (trut x3½)

-          Afklare

-          Betydning

-          Mellem linjerne

-          Kræver at man har en baggrundsviden til at ”låse teksten op”

-          Fortolkning

Perspektivering: at brede perspektivet ud(ud over tekst) f.eks. via: (trut x2)

-          Sammenligning

-          Andre synspunkter

-          Større samehæng

Epitatium

Middelalderen – Magtkamp mellem verdslige og gejstlige magt

Kampen om den universale-magt

- investiturstrid ( 1075 - 1122)

gejstlige:

• religiøse magt
• paven, bisper

verdslige:

• udenfor kirken
• ikke religiøse magt
• kejser, konge, fyrster

Billede s. 24 (rosenbergs stambog, o. 1600)

• gudsskabt orden
• det religiøse samfund
• statisk samfund – stillestående, bliver i den stand man er født i

4 mænd (fra venstre mod højre):

• Kriger – bellatores - sværd
• konge – bellatores - septer og krone
• præst – oratores - bibel
• bonde – laboratores – plejl
• Præsten og kongen er ligeværdige
• standssamfund (stænder) – beskriver den stand man er i, hvilken type af mennesker man hører til.

Firmament – himlens tag

Troværdigheds analyse

Gregor 7 = konger og hertuger

genre: brev, beretning, fortrolig

Afsender: Pave Gregor – involveret i ”sagen” som pave

modtager: Biskop Herman i Metz

• bliver nemmere at perspektiverer til samtidige kilder
• bliver mere fortrolig

Troværdighed / udsagnskraft (anvendelse)

• siger noget om Gregors holdning

situation = magt mellem gejstlig og verdslige magt

Formål = klargør holdning

tendentiøst – valg af ord

• tydeliggør holdninger
• subjektivt
• repræsenterer den gejstlige magt

indholds analyse

EMNE – Gregors synspunkt på forholdet mellem gejstlig/ verdslig magt.

• den verdslige magt skal underordnes den gejstlige
• Verdslig magt – uvidende om gud – alliance med djævlen – hovmod – Mål = tom berømmelse
• Gejstlig magt – kendskab til gud – alliance med gud – fromhed – Mål = frelse

Repræsenterer kirken.

• om kirkens syn (andvendelse) på den verdslige magt
• viser der er en magtkamp ( siger noget om tiden)
• Bygget op på en påstand

Innocens 3

Tid: o. 1200

Afsender: pave Innocens – repræsentant for den gejstlige magt

• personlig
• samtidig kilde

Formål:

• Beskrive hvorfor den gejstlige magt står (overbevise, LEGITIMERE = lovliggøre / retfærdiggøre) over den verdslige.
• Siger ikke noget om virkeligheden [REALIA] men viser en holdning til virkelighed [IDEAL].

Indholdsanalyse

• Gud er verdens skaber
• han har skabt 2 lys:
• Månen: repræsenterer den verdslige magt – kongens magt – månen har mindre magt – herske over legemer
• Solen. Repræsenterer den gejstlige magt – kirkens magt – solen har større magt – herske over sjæler

De 3 samfundsgrupper i middelalderen (MA) – med fokus på Kongen og herremændene

I denne time arbejdede vi med teksterne:
Hvem var hvem i middelalderen? Af Brian McGuire
Karl den Store som kriger, kejser og kirkens mand af Ejnhard.

Spørgsmål til dagens tekster:
• Len:
- et område som ejeren har givet til en anden til gengæld for afgifter, tjenester mm.
- Lensherren giver land til vasaller som igen giver det til undervasallerne.
- ”Afhængigheds samfund”
- Et ord man bruger i det feudale samfund

• Nødtørftig:
- Kun lige tilstrækkeligt

• Opbyggelige tekster:
- Tekster der oplyser

• Køllert:
- et tøjstykke af leder

Centrale begreber:
1 Oratores (de der beder)
• munke og præster (sognearbejdere)
• gudstjenester foregik også på lokalt sprog – ikke kun latin
• paven var afhængig af herremændenes støtte
2 Bellatores (de der kæmper)
• herremændene/ krigere/ militær
• lensherre (udlejer len)
• kongen/ fyrsten underlagt Gud
• var afhængige af arbejderne – gensidig afhængighed
3 Laboratores (de der arbejder)
• Den arbejdende befolkning
• 95 % af samfundet
• Boede både i byer/ købstæder (håndværk handel)+ landsbyer (landbrug)
• De fleste var underlagt en herremand
• Herremanden havde juridisk rettigheder over bonden (fx bestemmer herremanden hvor meget korn bonden skal give ham) men samtidig gav herremanden også beskyttelse og omsorg – så arbejderne ikke gjorde oprør
• De havde mulighed for frihed - hvis de flygtede (1 år og en dag)
1+2+3 = gensidig afhængighed
Det feudale samfund
Bispekirke:
• Religion havde stor indflydelse
• Middelalderkirken i den tidlige middelalder (bispekirke ikke pavekirke)

Familien i middelalderen – moderkærlighed:
• Kærlighed
• Storfamilie
• Respekt/ ære

kilder
Kilde:
• Fra opr. Tid
• Et levn fra fortiden
• Viser hvordan man tænkte dengang
• Uden kilder, ingen fortid
• Alt fra fortiden er kilder – ikke kun tekster
Historisk fremstilling:
• Beretning
• Giver viden om tiden
• (historie bøger)

kildekritik:
• De kan være meget subjektive – holdningspræget
• Er der personlige betragtninger
• Vil forfatteren påvirke din holdning
• Hvor stammer kilden fra? (første - og andenhåndskilde er vigtig)
• Hvem er afsenderen
• Hvornår er den skrevet
• Tendentiøs – har kilden en tendens (er den farvet af private holdninger)

Hvilke spørgsmål skal vi stille til Ejnhards tekst om karl den store for at undersøge om den er troværdig?: (hvem, hvad, hvornår, hvorfor, genre og kontekst)
• Hvem har skrevet den – hvad er forfatterens baggrund og holdninger
• Hvad er forfatterens kilde/ hvor har forfatteren sine oplysninger fra (objektivt elle subjektivt [vis])
• Hvad er forfatterens forhold til begivenheden
• Hvornår er kilden skrevet
• Hvad er kildens formål
• Hvad er motivet
• I hvilken sammenhæng
• Stemmer den overens med andre kilder om samme emne

Spørgsmål til teksten ”Karl den Store som Kriger, kejser og kirkens mand” af Ejnhard:
• Hvem: Ejnhards
• Hvad: karl den store
• Genre: biografi
• Hvornår: 820 (efter karls død)
• Hvorfor: Karl var idol? Gøre sig selv berømt
• Kontekst:

Middelalderen (opstart)

Middelalderen - noter til 31/1-2011

Timens gang:
- Udlevering af de 3 første PØSK-modeller.
- Opsamling på sidste gang.
- Gennemgang af de 3 PØSK-modeller - sammenligning
- Udlevering af tidslinie (det antikke Grækenland)
- Spørgsmål og kommentarer til teksten (En miskendt epoke - Michael Nordberg)
- Gennemgang af teksten
- Hvad er vores opfattelse af middelalderen? Positiv/negativ?
- Gennemgang af de informationer vi har fundet på nettet
- Pararbejde om tidlig-, høj- og senmiddelalder
- Til næste gang…

PØSK-opsamling - Udviklingen:
Politisk: - Udvikler sig til at være mere komplekst ren politisk
- Flere og flere magt-organer
- TeokratiàDemokratiàRepublik
- Stigende centralisering
- Landet kan styres af kongen/borgerne/overklassen
Økonomisk: - Landbrugsrevolutionàspecialisering og handel
- Naturalieøkonomiàpenge/mønter/valuta
- Omlægning af landbrug = Storlandbrug
- Stadig større fællesmarked
Social: - Clientela-systemet = Personlige forhold mellem patron og klient (noget for noget)
- BosættelseàSamfundsdannelseàHierarki
Kultur: - Primitiv kulturàHøjkulturàImperium
- Skrift (Forhistorisk/Historisk tid)
- Kulturopblomstring

En miskendt epoke (af Michael Nordberg (MN) fra Den dynamiske middelalder):
- Artiklen handler om middelalderen ( ca.500-ca.1500 evt.)
- Artiklen er et opgør med tidligere tiders syn på middelalderen
- MN mener ikke at middelalderen er værre end andre tider

- Hvordan har forskellige perioder opfattet middelalderen?
o Renæssancen: opfandt ordet mellemtid - havde en meget negativ opfattelse af middelalderen
o Som en periode - hvilket det langtfra er
o Årsag til negativt syn er manglende viden, at den brede befolkning ikke hører nuancerne og sammenligningen med sin egen tid.
- Hvad karakteriserer middelalderen?
o Kirken (den katolske) - en religion = samling
o Økonomiske kriser
o Pest
o Krige (100-års krigene)
o En overset tid (ifølge MN)
o MN fremhæver de gode ting (høj levestandart, stærk religion osv.)


Begreber:
- Teokrati = Gud Styrer
- Demokrati = Folket styrer
- Klientela-systemet = man ser ikke befolkningen opdelt i høj og lav, men i patron og klient
- Imperium = Et (stort) område man bestemmer over (eller bare et storrige)
- Apokalyptik = læren om de sidste tider, dommedag
- Feudalisme = Pyramidehieraki, decentralisering af magten
- Middelalder (media aetas) = blev brugt af renæssancefolk om mellemtiden mellem det storslåede Romerrige og deres egen renæssance
- Tidlig(500-1050)/Høj(1050-1300)/Senmiddelalder(1300-1450 = opdeling af middelalderen

/August

Romerriget

Før 500 f.Kr. – Kongedømme i Rom

o. 510 – Den sidste konge fordrives af romerne, og Rom bliver en republik.

Republikken er en såkaldt overklasserepublik, men man indfører det kollegiale system bestående af 3 ”organer”, der sikrer sig mod magtmisbrug.

       -          Regeringen (embedsmænd)

-          Senatet (tidligere embedsmænd)

-          Folketribuner (repræsentanter fra folkeforsamlingen)

 264 f. Kr. – 146 f. Kr. - Udvidelse af område efter de tre Puniske krige, romerne har magten i middelhavet. De ny-erobrede områder styres af afgåede romerske embedsmænd som statsholdere.

 o. 100 f. kr. – 31 f. kr. Borgerkrige

 31 f. kr. – Republikken ender, og Romerriget får kejserstyre, med Octavian (Augustus) som kejser. Kejser Augustus er populær, og derfor indføres arvefølge. Det droppes dog senere igen, da efterfølgerne ikke var egnede.

år 284 – Militærmagt indføres med 4 generaler som ”kejsere”

 Enden på Romerriget: i år 395 deles riget i en øst og en vest del.  I år 476 ophører vest delen og i 1453 øst delen.

Kernebegreber

-          Republik

-          kejserstyre

-          Det kollegiale system

-          Proletarisering (Fratagelse af ejendom uden ”byttehandel”. Proletariat = jordløs)

-          Kejserkult

-          Slavesamfund