Sidevisninger i alt

mandag den 26. marts 2012

Rosens navn (foregår i 1327 indspillet i 1986)


Rosens navn (foregår i 1327 indspillet i 1986):
- En negativ skildring af kirkens undertrykkelse af verdslige/filosofiske(ikke religiøse) ideer/viden

Emne:
- Religiøsitet og kirkens magt i middelalderen
○ Munkeordenen
- Splittelse mellem franciskanerne(William) og benediktinerne(Jorge)
○ Forskelligt syn på latter: latter kan medføre tvivl på gud ifølge benediktinerne
○ Forskelligt syn på viden: udvikle eller bevare
- Splittelse mellem munkeordenen og paven/kirken med hensyn til synet på fattigdom
- Inkvisitionen: pavemagtens domstol/udsending oprettet i kampen od kætteri(fejltro)
- Splittelse mellem de religiøse krav og menneskelige behov (Adso)

Hvad kan vi bruge filmen til?
- Filmen som historisk kilde:
○ Kan illustrere splittelsen i kirken og kirkens magt
○ Mange lag: 1. roman, 2. film...
○ Kan ses som en skildring af synet på middelalderen i 1986
- Filmen som underholdning: kan skildre middelalderen sort/hvid, dvs. et unuanceret syn.




- Adso var Williams Novice. Novice=Elev.

onsdag den 21. marts 2012

De fordømtes smil & Rosens Navn


Artiklens problematik

Smilet i middelalderen -dets betydning

  • Djævlens værk
  • Jesus smiler aldrig
  • Smil = spot mod guds skaberværk
  • At le = at slippe kontrol over krpppen
  • Smil på kalkmalerierne = at være i djævlens vold

Aristoteles: ”at grine = at være (menneske)”

Rosens navn
  • Italien, kloster
  • 1300-tal
  • Jorge (blind, benediktiner)
  • William (franciskaner)
  • Aristoteles' bog om komedie

fredag den 9. marts 2012

Kulturmøde som følge af korstogene

Kernebegreber:

  • Civiliseringsproces
  • Oversættelsesbølge (fra arabisk à latin) 
             -  Europa havde glemt den europæiske antikke filosofi, pga. fokus på kristendommen
  • Kulturformidling
  • Orientens overlegenhed
  • Livskvalitet / individuelle behov
  • Luksus - luksusvarer
  • Videnskab
            - Arab. høje videnskab niveau: Astronomi, fysik, matematik, medicin
  • Bro til asien + antikken
  • Rejselyst
  • Stigende produktion
  • Korstogene
  • Det hellige land


Karakteristik af kulturmøde

Krigerisk korstoge  à religions kamp

Fredeligt givende møde  à kultur udveksling



Konklusion på korstogenes konsekvenser
  • Mere kosmopolitisk (internationalt) fokus.
  • Europa : nyt socialt liv (fx huses indretning, gademiljø – kloaksystem) , ny renlighed
  • Mere viden/mere civilisaton àordnet struktur
  • Øget handel /økonomi
          - Norditalien: Venedi, Milano, Firenze, Genova
            Uld-produktion à eksporteres à indtægt à omsættes i bedre produktion



Slaget om Jerusalem 1099 (1. korstog)

Europa angriber Jerusalem, byen indtages, befolkningen dræbes/tilfangetages (blodbad)


Europas synspunkt:
Arabiske synspunkt:

Jerusalems erobring

        -       Voldsomt blodbad 
        -       Ukendt antal dræbte, men højt
       ”I blod til anklerne”
        -       Religiøst sprog/tankegang
       (hellig tid) , græder af religiøs glæde



Jerusalems fald

       -      70.000 dræbte

Middelaldermusik - Christians oplæg

Middelaldermusikkens udvikling

  • Middelaldermusik opstår o. 750 e.Kr.
  • Gregorianske sang – romersk katolske kirkes enstemmige sang uden instrumenter.
  • Kirketonearterne blev udformet og udbredt til vesten
  • Flerstemmighed bliver for første gang omtalt i 900 tallet
  • Der synges i kvinter à bibeholder den traditionelle rene, idylliske klang.
  • Kirkemusikken var tre delt – sønnen, faderen, helligånden. ¾ dele àPerfektus.
  • Polyfone rytmer – understemme + rytmisk stemme
  • o. år 1220 – Moteter à ord der indeholder bibelsk tekst – flerstemmigheden udvikler sig
  • Musikken uden for kirken – gøglere, vagabonder - gør også brug af instrumenter i musikken
  • 1300 tallet præges musikken af elendigheden i samf. (Pesten, mislykkede korstoge og 100 års krigen)
  • Der eksperimenteres endnu mere i musikken, nye intervaller og instrumenter tages i brug(dog ikke i kirken)
  • Harmonien i musikken brydes, bliver mere nuanceret og mindre idyllisk. Dissonans – afspejler elendigheden i samfundet.
  • Musikken bliver mere folkelig og samfundshierarkisk
  • Instrumenterne udvikles efter 1300 tallet:

-       Trompeter
-       Basuner
-       Skalmaje
-       Sækkepiber
-       Harpe
-       Luth
-       Blokfløjte
-       Portativ (bærbart orgel)
















Årsager til korstogene


Korstogene: Pave Urbans tale og årsagerne

Urban 2.s tale i Clermont 27 november 1095

Fjenderne:

      - Vantro

      - Hærger kirker

      - Den ondsindede race

      - Tilbeder afguder

      - Underlegen race

      - Er både araberne og dem som ikke drager ud

      - Besejrer de 'kristne' over syv slag

      - Har dræbt og fanget mange

      - Havde erobret Grækenland

      - Overbærende

      - Veluddannelse

      - Komfortabel levestil

      - Undermennesker

Gud:

      - Beder de kristne yde hjælp til de kristne i øst

      - Fortælle om talen til alle (udbred budskab)

      - Guds vilje at der skal være krig mod de vantro

Paven:

      - Guds talerør

      - God taler

      - Magthavende

      - Bruger gud som begrundelse

      - Stærk holdning om de "vantro"

Hvorfor korstog:

      - Hjælpe de kristne i øst -> det østromerske rige (395-1453)

      - Få frelse/guds tilgivelse

      - For at slå fast at den kristne gud er den mægtigste

      - Nedkæmpe de vantro


Årsager til korstogene

Udløsningsårsager

     - Pave Urbans tale i 1095 (pga. trussel mod konstantinopel)

Bagvedliggende årsager

     - Magtpolitisk:              Muslimerne har erobret kristent område

                                              Kristen kirke vil hjælpe sine kristne brødre

     - Religiøs årsag:            Religiøs reform fra 1050 har skabt en religiøs iver/grebethed

                                              Krav om religiøs aktivitet

                                              Løfte om syndsforladelse

     - Materiel                     Jordmangel (kun 1. fødte adelssønner garanteret jord)

     - Individuel:                   Eventyrlyst

     - Økonomisk:                 Handel -> rigdom

     - Indre arabiskfolk:       Internt uenighed -> splittelse religiøs + politisk
Den Sorte Død
Billeder på side 18
Det første billede på side 18 er malet i middelalderen i 1320. Det viser en mand og en kvinde med datidens tøjstil, hvilket er lange flotte kjoler hos begge køn. Manden udviser nobel adfærd over for kvinden, i det han knæler foran hende. Over ridderen sidder et skjold, der højst sandsynligt er ridderens våbenskjold.
Det andet billede på side 18 viser et mere ligeligt forhold mellem mand og kvinde. De står på samme plan, manden står meget fast og mandigt. Hans hår er langt og krøllet, hvilket var hårmoden dengang. Han har ikke en kjole på, i forhold til det modsatte billede. Kvinden har stadig en feminin kjole på. Manden prøver at bejle til kvinden. Billedet er malet i 1480.

Hvad kan have forårsaget denne udvikling?
Pesten har hærget i Europa, hvilket folk tolkede som en test af kirken, som den dumpede. Det bevirker, at kirken får mindre magt og autoritet, og folk bliver frigjort fra nogle af de meget strenge retningslinjer inden for kirken. Det kan f.eks. forklare hvorfor kvinden har en forholdsvis nedringet kjole på.

Hvad sker der, hvis et samfund pludselig mister 1/3 af sin befolkning?
Det skaber enorm meget plads til nye bevægelser i samfundet. Bønder, der før har været nederst i samfundet og ikke har haft megen viljestyrke til at stige, har nu mulighed for at blive en del af købmændene og sågar adelen. Mentalt skaber det en tankegang om at gribe nuet ”carpe diem”, som mange nok kender. Hvis man ligeså godt kan være død i morgen, lever man livet fuldt ud. Derfor bliver kønnene mere aggressive over for hinanden.

Film: Pest over Europa – hvad sker der i samfundet.
Virker ikke…

Pest
En bakterie fra Asien, der levede på lopper, som igen levede på rotter blev ført til Europa i 1347-1350. Denne type pest kaldes byldepest og inficerer kroppens kirtler, som hæver og skaber disse bylder. Man dør inden for 4-7 døgn, og dødeligheden er 60-90 %.
      Den anden type pest kaldes lungepest, og smittede igennem åndedrættet. Man døde i løbet af et døgn og dødeligheden var 100 %.
Problemstillinger
Analyse af datiden, f.eks. handel.
Syn på pest/sygdom – fra Guds straf til bakterie.
Hvilke konsekvenser fik pesten?

Billeder på side 17
Billederne øverst til højre viser pesten i form af dødeskikkelige skeletter og en meget tynd mand. Det første billeder viser paven omringet af skelettet, mens det andet billede viser en bondemand, der løber side om side med en tynd mand. Dette betyder, at alle uanset rang, kan rammes af pesten.
      Nederste billede til højre viser en dans, hvor hver anden person er repræsenteret af pesten. Det viser, at døden er alle steder omkring os. Det fortæller noget om dødsangst og dødsbesættelse. Kirken bruger disse billeder til at fortælle folk om denne dødsangst, så de kan fastholde folk i kirken. Man sagde ”Mementomori”, der betyder; ”du skal også dø”. Kirken skræmmer altså befolkningen til at tro, at kirken er den eneste instans, der kan frelse dem.

Digt på side 16
Digtet siger det samme som billederne, at ligegyldigt hvem du er, vil du dø.

Mennesket efter pesten
Grundlæggende var der to reaktioner:
-    En åndelig reaktion. De søgte indad, for at finde gud. Man tænker mere over livet. Man får en troskrise.
-    En materialistisk reaktion. Man levede mere intenst. Man købte mad og drikke i overflod. Man levede livet på grænsen af sine sanser.

-    Kirken mister autoritet fordi de ikke formår at redde menneskene. Dette skabte mistillid blandt folk.

-    Samfundet blev mere dynamisk, fordi pesten skabte huller i samfundet, der blev fyldt op nedefra. Dette skabte det, der blev kaldt Gullasch-aristokrati. Det gjorde det, fordi de fine kredse, der havde overlevet pesten mente, at de nytilkomne var grove og ubehøvlede.

Europa blev kaldt for en moden frugt, eftersom der var meget gode betingelser for pesten, da den ramte.
-    Europa var overbefolket
-    Europa havde dårlig hygiejne
-    Europa led under hungersnød
-    Før pesten var Europa meget statisk i forhold til hvorvidt samfundsklasserne kunne rykke op eller ned.

mandag den 5. marts 2012


Ridderkvad  /kultur

Identificer det ridderlige
·         Kæmp til det sidste for fædreland og konge
·         Ære før alt
·         Ofrer sig

Rolandskvad - hvem var Roland?
Roland - skildring af hans handlinger
Ære via kamp
Ofre sig for kejser
Kollektiv >  individ
Mandighed
Lederskab + loyalitet
Kæmper  for land, slægt, Gud og Karl den Store

Kæmper mod 4 angreb (12 vs 4000)
Taber 5. kamp

Hvordan skildres
Kampen med Saracenerne
 kristne   vs.   Hedninge
                   

Helte kvalitet
Ord / handling
Arbejde / bidrag til fælleskab
Ikke en martyr

Personlighed
Brand
inspirerende
·         Led skurk
·         Skruppeløs
·         Ukristlig
·         morder
·         Smiler aldrig
·         Dumdristig
·         troløs

Drot = en der har en hird(hær)

Kildekritik
Ikke skrevet af saracener me af en franker
Oprindelig en mundtlig fortælling, ikke  øjenvidne
Begivendhederne skete  o. 700-tallet men kvadet er skrevet o. 1100-tallet 

Brug for national stolthed
KORSTOGE!
År 1095