Sidevisninger i alt

onsdag den 18. april 2012


Galilei

Emne: forhold mellem religion og kirken
-kan de eksistere sammen?

Påstande: Naturvidenskaben + biblen er sandheden.
-Men i tilfælde af uoverensstemmelser bør naturvidenskaben sejre
-De lærte skal finde fejlfortolkninger og danne nye.
-Den menneskelige fortolkning af biblen skal kunne betvivles uden at man betvivler guds tekst.
-Naturvidenskaben bør sejre fordi den kan observeres, fortolkes og bygger på fornuftmæssig erfaring.
-Naturvidenskaben kan ikke modbevise sig selv, mens fortolkningerne af biblen kan modsige biblen selv.
-Biblen er skrevet i et sprog så almuen også kan forstå den.
-Både naturen og biblen udspringer af ordet og følger guds befalinger.

Galilei om biblen
-Biblen skal ikke læses bogstaveligt for ellers vil gud fremstå for menneskelig.

Inkvisitionens dom over Galilei
Tekst skrevet i 1633 af inkvisitionen som en formel domstekst.

Anklager 1615
-han var anklaget for at forsvare det heliocentriske verdensbilled (den falske viden ifølge kirken)
-for at tolke biblen efter eget forgodtbefindende.
-hans dom blev et taleforbud og en advarsel mod at fortsætte.

Kirkens reaktion
-Galileis syn er kættersk, fejlagtig, filosofisk falsk og en vildfarelse.
-De udsteder et forbud mod bøger som omhandler det heliocentriske verdensbilled.

Periode mellem 1615 og 1632
-Galilei fortsætter sit arbejde.
-I 1632 udgiver Galilei en bog om solsystemet.
-Bogtrykkekunsten gjorde den bog farligere for kirken en tidligere værker.

Anklager 1632
-Denne gang bliver han dømt for kætteri.
-Dommen bliver en livsvarig husarrest og han bliver tvunget til at afsværge sig sin viden.

Efter anklagen
-Under husarresten skriver Galilei en sidste bog som han for smuglet til Holland hvor den bliver udgivet.  

tirsdag den 17. april 2012

Verdensbilleder – kosmologi:


TJEK EGNE NOTER FRA DENNE TIME

Det mytologiske – Hindsholms tekst + kort

Middelalderlige – ”Middelalderens verdensbillede” herunder geografisk verdensbillede

Renæssance – Leonardo da Vinci: s. 16-19

Idealistisk historiesyn
- Ideer

Materialistisk historiesyn
- Teknologi
- Økonomi


mandag den 16. april 2012

Hvordan ændrede menneskesynet sig fra middelalder til renæssance?


Mennesket i renæssance belyst ved Mirandola-kilde (skabt til at skabe)
Tekstens oprindelse:
Mirandola [italiensk filosof]
1486 [ca. midt i renæssancen]
à Kan se det er en renæssancetekst, da han inddrager viden fra antikken [genfødsel]
Lærd kreds [modtager]
Tale [gerne] på baggrund af afhandling

Redegørelse for indhold:
Hvad sir Midandola om menneskets rolle
-       Mennesket skal selv skabe sin funktion
-       Mennesket får frihed til skabe sig selv
-       Ubestemt natur
-       Vilje
-       En kunstner/skulptør
-       Frihed/ære
-       Kan både synke – til lavere former (dyrisk) eller hæve sig til højere (guddommeligt)
-       Individualisme, frisat fra ydre rammer

Menneskets placering (status) i verden og andre væsner
-       Formidler mellem de skabte væsner
-       Midt i verden (antropoæntrisk)

Gud
      Den højeste bygmester
      Kærlig overfor mennesket
      Har skabt det fuldendte værk
      Den bedste af alle kunstnere

Tekstens troværdighed:
-       Førstehåndsvidne/samtidig
-       Kvalificeret iagttager
-       Synvinkel       - Religiøs
- Lærd [jf. åndelig elite]
- Humanist
- Udtryk for Mirandola synspunkter – positivt syn på mennesket 



Betydning: er blevet opfattet som renæssancens evangelium af Burkhardt (godt budskab, helligt skrift)


Augustins syn på Mennesket
2 typer mennesker:
1. I overensstemmelse med guds regler. (IDEAL-MENNESKET – underlangt Gud)
            - Skabt til at herske med Gud
            - Guds-kærlighed
            - Andre-rettet (tjener hinanden)
            - Foragter sig selv
            - FRELSES
2.  Mennesket natur (instinkt)
            - Egen kærlighed
            - Egoisme (sig selv-rettet)
            - Roser sig selv
            - Magtbeget [vil bestemme over andre]
            - STRAFFES

onsdag den 11. april 2012

AT2 præsentation - Verdensbilleder, Renæssancen

Hvad er AT?
- Tværfagligt: forskellige fag fra forskellige fakulteter (hovedområder)
   Naturvidenskab, humanvidenskab, samfundsvidenskab
   Historie: human- og samfundsvidenskab
- Fokus på sagen, frem for fagene
  Belyses vha. fagenes viden + metoder (fremgangsmåden/vejen man går)
- Fordele: at se problemer fra forskellige perspektiver


 
Læreren er bilen, som bestemmer retningen - eleverne er campingvognen, som følger efter.


  
Vi skal være helikoptere – overblik, at favne flere ting.



Empiri: Hvad undersøger man – fagets genstandsfelt.

Naturvidenskabs empiri: Hvordan fungerer naturen?
Humane fags empiri: Kultur og mennesket (alt menneskeskabt) - litteratur, sprog, tanker. Fokus på det individuelle/unikke.
Samfundsvidenskabs empiri: Samfundet – fællesskab, magt, politik, økonomi. Udgangspunkt i det generelle/sociale.

Metoder: Måden man arbejder på – vejen man går for at få viden.
Naturvidenskab: Observation, eksperimenter, induktiv og deduktiv metode.
Årsag/virkning: Forklare.
Humaniora: Kildelæsning/kritik, tekstanalyse, perspektivering.
Årsag/virkning: Forstå/fortolke.
Samfundsvidenskab:


Ark på FirstClass om de tre fakulteter.


Verdensbilleder1
Hvad forstår du ved ordet?
Hurtigskrivning i 2min.

- Skriv konstant, stop ikke

- Hele sætninger
- Ikke redigere/strege ud


Verdensbilleder er en måde at anskue verden på. Man har set på verden som værende flad, senere rund. Den kan være skabt ved Big Bang eller af Gud med Adam og Eva.
I fysikkens verden ser man verden ud fra videnskabelige synspunkter – gerne i kontrast til det danskfaglige og omvendt – såsom Biblens overbevisning af Jordens skabelse.

Definition af verdensbilleder – 2 og 2

Definition af verdensbilleder på klassen (sagen)
  • En kulturs billede på universet (=det hele, fx jordens placering og selve jorden)
  • Ens syn på virkeligheden/verden
  • Et sammenhængende billede af verden – helhedsopfattelse: menneskets syn på sig selv, verden, det hele
  • Et verdensbillede er foranderligt, afhængig af ny viden, indsigt, kultur, tid, religion

  • Paradigmeskift: Når man skifter fra et verdensbillede til et andet – skift i det som alle er enige om.
  • Paradigme: En overbevisning/teori om fx mennesket, verden, universet.
  • Aksiom: Noget som er fastsat/sikkert.
 Eksempler
Geocentrisk (jord i centrum) vs. heliocentrisk (solen i centrum)
Religiøst vs. naturvidenskabeligt syn: skift omkring renæssancen
Religiøst til biologisk synspunkt på menneskets udvikling: Darwin


AT forløbet
Udleveret mappe, introduktionspapirer og kompendium
PowerPoint på FirstClass

Problemformulering
Forløbets generelle problemformulering:
Hvorfor er det i renæssancen, at det naturvidenskabelige paradigmeskift finder sted?

En god problemformulering:
- Omfattende – men ikke for bredt spektrum
- Skal kunne åbne emnet op
- Ikke blot ja-nej spørgsmål, men mere kompliceret opgavebeskrivelse
- Skal medføre nysgerrighed hos læseren

Produkt
Problemformulering
3 underspørgsmål der underbygger problemformuleringen
PowerPoint til fremlæggelse for klassen



Renæssancen

  • Re-nasci: genfødsel, fornyet - en genfødsels eller fornyelse af især menneskeopfattelsen fra Antikken (-750-500). Dog ikke blot en genfødsel, men mere en romantisering af Antikken.
  • Bygninger i Renæssancen vs. Gotikken (1100-1300): Arkitektur bliver til kunst, man runder vinduerne af til buer i stedet for de spidse vinduer (spidsen leder op til Gud, de runde ”fastholder” os på jorden), matematisk og symmetrisk udtryk (det skaber harmoni).
  • Kunst: Mennesket i centrum – man skildrer den nøgne krop i modsætning til i Middelalderen, perspektiv.
  • Billedet ”Skolen i Athen” – runde buer, kvadrater på gulvet, Aristoteles og Platon (naturvidenskabens blomstring, leder tilbage til Antikken).


AT: Verdensbilleder - Renæssancen


Når vi går ind til AT, skal vi huske at ”gå ind i helikopteren”.

Teksten ”Renæssancen”
Vigtigt i teksten:

Renæssancen 1350-1600
Opstart i Nord- og Mellemitalien
Genoplive antikkens tankegang
o   Kunst
o   Matematik
o   Filosofi
o   ’Fagfolk’ – Antikkens ”mestre” inden for de respektive fag (fx Pythagoras)
o   Samfundstænkning
o   Frigørelse fra en undertrykkende kirke
·      Renaiître: Genfødsel
·      En kulturel strømning blandt flere samtidige
o   En udvikling i en afgrænset kreds (eliten)
o   En udvikling inden for et bestemt område (kultur, kunst…)
·     Fra deocentrisme (del af gudskabt verden) til antropocentrisme (erstatter Gud som skabende instans)
o   Deocentrisme – deos (gud) i centrum
o   Antropocentrisme – mennesket er i centrum
·      Elitekultur i bykulturer – social uro – blodig og konfliktfyldt – Firenze
·      Mennesket i fokus -> det dannede menneske
o   Humanisme – en humanist har en bred generalviden
o   Nysgerrig søgen efter viden
·      Kunst og videnskab hånd i hånd
·      1800-tallets historikere skildrede Renæssancen om en enestående epoke i europæisk kulturhistorie - Jacob Burckhardt
·      Ad fontes -> ”til kilderne”
·      Tankens uafhængighed og et selvstændigt msk.


Individualisme eller social afhængighed?
I Renæssancen fosvinder det drømmende slør, der var i Middelalderen. Mennesket bliver objektivt ifølge Burckhardt

Burckhardts syn på Middelalderen:
Menneskene var ufuldkomne
Barnlighed, indbildning, blind tro, sky over for omverdenen
Mennesket som race/flok
Man er blot en del af kollektivet – ingen individualitet