INDUSTRIALISERING OG NÆRINGSFRIHED I DK

INDUSTRIALISERING OG NÆRINGSFRIHED I DK!

Problemformulering:

Hvordan bidrog den økonomiske udvikling samt den industrille udvikling til økonomiske system skilret i 1800-tallet?

 Hvordan erhvervsdrivende på landet og i byerne de ændringer som skete i det økonomiske system i 2. Halvdel af 1800-tallet (lav til analysespørgsmål)

Redegør for analysespørgsmål à

Opgaveformulering (Taksonomi)

Danmark i 1800-tallet:

-       På landet

- Omlægning -> overskud -> fundament for samfundet

-       I byen

-       urbanisering/industrialisering

Kulturelt:

-       det nationale -> Benedict Anderson

-       Uddannelse

-       Teatre

-       Transport

Politisk:

-       Enevælde -> demokrati (Grundloven)

-       Folkelige bevægelse -> politiske partier

-       Ideologierne

Økonomisk:

-       Merkantilisme -> liberalisme

-       Næringsfriheden

-       Industrialisering

Det moderne samfund – 1870-1914

11/9 2012                                     Historie                                 2.e

Det moderne samfund – 1870-1914

Befolkningsvækst: Faldende børnedødelighed, ”uændret” fødselshyppighed.

Det medfører: Udvandring og Urbanisering

På landet:

Kornsalgsperioden, 1835-1875 (vi får meget høje priser på korn)

- Heden opdyrkes
- Man begynder at bruge gødning
- Man inddæmmer og tørlægger
- Opdyrker vandområder
- Dette medfører øget høst udbytte

Omlægning af landbruget, pga. faldende priser. 1870.
- Svineproduktion og smør – Forarbejdede produkter.
- Vi bliver nødt til at importerer korn.
- Vi dyrker selv (om eksporterer også) foderkorn til dyrene.
- Grunden til at priserne falder i 1870'erne er at det Amerikanske marked og det russiske marked overgår os i stor stil.
- Andelsbevægelsen: Bønder går sammen om at købe dyrt udstyr for at øge effektivitet og kvalitet.
- England som eksportmarked
- Bønderne som samfundets fundament.
- Politiske krav
- Bønder
- Husmænd = sociale tabere.

-

I byen:

• Økonomisk vækst
• Teknologisk udvikling – Industrialisering
• Kulturliv
• Vi etablerer:
  - Havn, så vi kan eksportere
  - Jernbane – Stationsbyer
  - Jernstøberier
  - Gasværker (og senere elværker)
  - Telefoncentraler (der var ikke mange abonnenter dengang)
  - Kloakering
  - Vandforsyning
  -
• Vi får arbejderkvarterer (de sociale tabere, heriblandt husmændene)
• Købmandsgårde udvikler sig til industri:
  - Tobaksfremstilling
  - Smør fremstilling
  - Andre eksportvarer
• Kulturliv:

(Anden del af lektionen var vi på byvandring i Aarhus)

De politiske partier og forfatningskampen

De politiske partier og forfatningskampen

Baggrund:

Politiske grupperinger

·         Bondevennerne

·         De nationalliberale

·         Godsejere

Danmarks riges grundlov 5/6 1849, vedtaget og underskrevet.

-          Bondevenner

-          Nationalliberale

Har rottet sig sammen mod kongen og konservative.

Liberal grundlov, en af tidens mest demokratiske grundlove.

Der er forskel på bevægelser og partier.

Novemberforfatningen

1863

For helstaten (i modsætning til grundloven)

Grundlag for 1864-krigen

Revideret grundlov i 1866

·         Bondevenner + godsejere

Bønder hopper på ændring for at blive fri for liberale.

Rigsdagen

·         Folketinget

·         Landstinget

Landsting: ændring i valgsystem

·         Ubalance i mandatfordeling

·         Store godsejere fik magt

o   12 udpeget af kongen på livstid

o   7 i KBH

o   47 rundt i øvrige valgmandskredse

Ændring i valgsystem betyder at man søger samling for at få flere til at kæmpe for samme sag.

Partier opstår.

De fire store partier

·         Højre

·         Det forenede venstre

·         Socialdemokratiet

·         Radikale venstre