Oplysnings tiden 1848-1930

1848 → slutning af 18-tallet → mellemkrigstiden 1918- 1940

natvægterstat staten får større rolle socialreform 1933 hjælperet

Darwinisme	Eugenik	Socialdarwinisme
Survival of the fittest → udvikling af naturen over alt	Påvirkning af arve-processer- fjernelse af det svage led ved hjælp af abortion af syge fostre og tvangssterilisation	Den sociale organisme → samfundet
Overlevelse	Steincke	Samfundet sortere de svageste fra → skaber civilisation
Styrker overlevende arter	Nazisternes genmanipulation	Racisme
Mennesket og verden er ikke skabt af gud	Fremavle ønske børn/dyr	Fratager de ”svage” deres rettigheder
Bliver brugt inden for natur videnskab	Nordkorea	Nazismens udryddelse af ”svage racer”
		Apartheid, Jim crow laws, udnyttelse af billig arbejdskraft, Nordkorea og aboriginer udnyttelse

Det gode samfund

• Hvem gælder det for, hvem får lov til at være en del af det?
  • Folk som modtog fattighjælp, kriminelle og sindssyge mistede deres rettigheder og risikerede tvangssterilisation. Tidligere fattighjælps modtagere havde heller ingen rettigheder i 1891 blev det dog kortede ned til en ti års periode fra fattighjælps perioden til man fik sine rettigheder igen.
• Ansvar hos den enkelte eller staten (forsikring/forsørgelse)
  • I starten af perioden havde arbejderne mulighed for at forsikre sig til dårlige tider og dermed beholde sine rettigheder.
• Rettigheder eller muligheder
• Kontrakt bygget på utilitarisme eller pligt   

Socialliberalisme og socialisme

Mill vs Marx:

Mill favner alle, hvorimod Marx fokuserer på arbejderne og proletariatet. Mill er mere individuel, hvor Marx er masse/klasse

Kontraktteori

• Folket overdrager frihed for beskyttelse, orden eller retfærdighed
• Folkets rettigheder er baseret på kontrakten
• Hvordan man får et samfund til at fungere mellem individ og samfund
• Udvikler sig i 2 retninger:
• Pligt
• PLIGTETIK
• Immanuel Kant(1724 – 1804)
• En handling er moralsk rigtig hvis og kun hvis den følger en moralpligt
• En moralregel kan være indstiftet af: gud, fornuften, almen enighed blandt fornufthabile personer
• Moralske regler skal være ubetingede: uimodsigelige, absolutte, universelle
• Konsekvens
• KONSEKVENSETIK/NYTTEETIK
• Grundlagt af Jeremy Bentham(1748-1832) og udbygget af John Stuart Mill(1806–1873)
• Det hele afhænger af handlingens konsekvenser
• En handlinger er moralsk rigtig hvis og kun hvis den har de bedste konsekvenser: de bedste konsekvenser er dem, der maksimerer lykke i form af opfyldelse af præference eller velfærd.

Den Franske Revolution i perspektiv

• Hvorfor "den franske revolution"?
• Hvad er den udtryk for?
• Hvilken relevans har den i dag?
• Frihedstrang
• Menneskerettigheder/rettigheder(bl.a. ejendomsret)
• Som lovgivning
• Borgerskab/folket → indflydelse
• Dannelse blandt " det almene folk"
• Belyser splittelse i et samfund mellem de sociale modsætninger: medfører mangel på fællesskab
• Udjævning
• Retfærdighed
• Liberalisme

Ovenstående er næsten alt sammen noget vi også diskutere i dag

• Vi er ikke færdige med at diskutere det i dag
• Vi diskuterer stadig hvem der har hvilke rettigheder

Feedback på "afleveringer"

• Problemformulering:
• Det overordnede spørgsmål, i ønsker at besvare ud fra teksterne
• Problemstillinger:
• Spørgsmål, der skal underbygge besvarelsen af problemformuleringen
• Skal afspejle de taksonomiske niveauer
• Besvarelse
• Overskrifter i besvarelsen afspejler problemstilliner (brug gerne problemstillingerne direkte som overskrifter)
• Afsluttende konklusion der besvarer det overordnede problemformulering med brug af konklusionerne til de enkelte problemstillinger
• Litteraturliste
• 
  
• HUSK!:
• Kilder:
• Tekster:
• Kildekritik på fremstillingstekster
• Påvis at der er tendens i teksterne
• Primærkilder: først overleverede udgave af teksten
• 2. Håndskilde: til belysning af årsagerne til den franske revolution
• (1. håndskilder: til belysning af den tid den er skrevet i)
• Dokumentér jeres udsagn med materialet
• Brug alle tekster
• Gør opmærksom på forskelle og ligheder i materialet
• Billeder:
• Brug billedtekst og brug billedet i analysen
• Også tendens i billeder
• Historie skabt eller historieskabende?
• Måder at arbejde med den franske revolution:
• Liberalistisk
• Oplysningstanker
• Borgerlige liberale rettigheder og friheder
• Etablering af et nyt fællesskab (Anderson)
• Styreformer
• Osv.
• Marxistisk
• Sans culotterne
• Mangler i revolutionens resultater
• Osv.
• Vores forløb: Liberalt:
• Oplysningstænkere og det gode samfund

Den Franske Revolution

Menneskerettigheder:

1789: Vigtigste grundprincipper bliver formuleret:

• Individuelle rettigheder
• Statens opgaver → Individ/Samfund (pagt)
• Nationen har magten → folket har magten
• Alle født lige

Uafhængighedserklæringen (1776) og menneskerettighederne fra 1789:

Ligheder:

• Frihed, lighed
• uskyldig til det modsatte er bevist
• ingen over folket
• naturlige rettigheder

Forskelle:

• USA: Direkte henvendelse (brev) til den engelske konge
• Frankrig: Universel erklæring

Menneskerettighederne fra 1789 og FNs menneskerettighedserklæring fra 1948

Ligheder:

• Medfødte rettigheder / naturrettigheder
• Ret til medbestemmelse
• Retfærdig rettergang
• Ytringsfrihed, - alle lige for loven

Forskelle:

• 1948: Frihed fra slaveri og tortur, ret til fritid, ferie, uddannelse, mm. - Dvs. mere udspecificerede, enkle rettigheder
• 1948: Forstås internationalt
• 1789: Forstås nationalt, - folkets rolle i samfundet er i centrum

De 3 generationer af menneskerettigheder:

1. Generation: 1789 (Frankrig)
   - Borgerlige menneskerettigheder

2. Generation: 1800-tallet (Europa)
   - Sociale menneskerettigheder

3. Generation: 1948 (FN)
   - Solidaritetsrettigheder
   - Universelt gældende

1791 forfatningen

Magtens tredeling: Konstitutionelt monarki

• Lovgivende: Nationalforsamlingen (valgt af folket)
• Udøvende: Konge og ministre (ministre valgt af nationalforsamlingen)
• Dømmende: Domstole (valgt af folket)

Rettigheder:

• Naturlige og borgerlige rettigheder
• Ophævelse af privilegier for bestemte grupper → adelsprincip ophæves

Den Franske Revolition

Den Franske Revolution

PowerPoint om Revolutioner:

”Frankrig i oprør”

• Politik i Frankrig
• Nationalkonventet presset udefra og indefra
• Montagnardernes problemer og løsninger
• Terrorregimet – Rædselsherredømmet
• Maximilien Robespierre(1758-1794)
• Direktorieperioden 1795-1799
• Politiske fløje
• Frankrig som republikansk nation

”Napoleon og Napoleonskrigene”

• Indenrigspolitik under Napoleon
• Malerier: Napoleons kroning
• Napoleons erobringer (Udenrigspolitik)
• Malerier: Napoleons propaganda
• Napoleons imperium 1810
• Felttog mod Rusland (Den russiske vinter – Tchsikovsky, 1812-ouerturen)
• Waterloo 1815
• Wienerkongressen 1815 – Det nye Europa

Forfatninger:

1791: Revolutions forfatningen (2. standens borgerskab ved stænderforsamlingen à National forsamlingen

1793: Rædselsregimet under Robespierre

1795: Direktorie-forfatningen

1799: Militærkup
             à Napoleon Bonaparte = Napoleon I

Udleverede ark: ”Marseillaisen” og  Michelets, Tocquevilles, Latrousse  

Oplysningstiden - de store oplysningstænkerer

Oplysningstiden - oplysningstænkere

Ide, historie, videnskab og kunst 1689-1789

Fra afslutningen på den anden glorværdige revolution i England til den franske revolution i Frankrig.

·         Starter fra den glorværdige revolution i England

Dette er startskuddet til oplysningstiden.

o   Magtkamp mellem kongemagt og parlament i Europa

o   Kongen repræsenteret den katolske kirke "Church of England" - blanding mellem det katolske og protestantiske.

o   Parlamentet repræsenterer calvinisterne - lever nøjsomt, rendyrket tro

o   I 1688 allierer det parlamentet og handelsborgerskab sig med Holland, der ledet af William af Oranien  invaderer England d. 5 november 1688

o   William bliver konge mod at underskrive The Declaration of Rights

o   Englands nye magthavere skifter til Englands udenrigspolitik til en ny geopolitisk strategi

·         Bevæger sig senere hen over Frankrig, og fortsætter videre gennem Europa. Danmark er her lidt bagud

o   Derefter opstår den franske revolution

 

·         Samfundet

o   1600-tallet

§  Enevælde

§  Hierakisk samfundsforhold

§  Mennesket født syndigt

o   1700-tallet

§  Tro på at samfund og mennesket kan forandres til det bedre

·         Oplysning i England og Holland: Fremskridt, viden og lærdom

·         Centrale tænkere

o   Thomas Hobbes (England)

o   John Locke (England

o   Adam Smith

§  The Wealth of Nations (1776)
§  Ønsker at belyse naturen bag årsagerne til vores samfund
§  Både et hensyn at tage til et folk og en hersker.

o   Montesquie (Frankrig)

o   Jean- Jacques Rousseau (Frankrig)

o   Voltaire (Frankrig

§  Stærkt inspireret af Newton

o   Denis Diderot

§  Med til at udgive Den Franske Encyklopædi
§  Formålet er at samle al viden uden en hierarkisk opbygning (alfabetisk)
§  Tilgængeligt for alle (dog ikke realistisk på dette tidspunkt både økonomisk og forståelse)

o   Jean Antoine Condorcet

o   Immanuel Kant (1724-1804)

§  Siger at det ikke nytter noget at fremstille en viden, hvis man ikke kan klare kritikken.
§  At spørge "hvorfor?"
§  Tro på fornuften
§  Forholde sig kritisk over for autoriteter
§  "Hav mod til at betjene dig af din egen forstand!"
§  Vær aktiv med denne viden og deltage aktivt i samfundet, hvis man kan dette er man "myndig". At være i stand til at tage ansvar for eget liv
§  Vi er aldrig oplyste, men vi kan arbejde os hen imod det.

·         Videnskab og oplysning

o   Naturen er nu afsættet, ikke gud
o   Isaac Newton
          §  Voltaire formidler Newtons tanker i en let forståelig version
o   Carl von Linné
o   Comte de Buffon

·         Oplysningen handler om:

o   Retfærdigheden
o  Udgangspunkt i en naturtilstand
o   Skabe større frihed gennem fornuft og argumentation
o   Fjerne fordomme og vrangforestillinger
o   Fremme oplysning og tolerance
o   Tankefrihed og ytringsfrihed

De store udstillinger - Oplysningstiden

De store udstillinger (verdensudstillinger)

Industrialiserede nationalstaters fredelige kappestrid.

Som kultur

• Massekommunikationsmiddel.
• Præsentation og forklaring af ny ”teknologi” som grundlag for internationalt fremskridt – man lære af hinanden.
• Manifestation af det nationale.
• Konkurrence om teknologi, økonomi og kultur mellem de industrialiserede nationalstater.

-      Fremvisning af prestige i rituelle rammer.

-      Eskalering, videreførelse og videreudvikling.

-      Kappestrid mellem arrangører.

-      Kappestrid mellem deltagende nationer.

-      Fælles udstillingssprog – den visuelle kode.

Historieskabende

• Frankrig under revolutionen: nationale udstillinger.
• England, London 1851: internationale udstillinger.

-      Landene udstiller, det, de synes, er helt særligt for nationen.

• Det er historieskabende, da man har fundet på en ny idé – den første der har fundet på det er altså historieskabende.
• Verdensudstillingerne er også historieskabt, da det former vores historiske bevidsthed.

Store verdensudstillinger:

• Philadelphia 1876: Hundredåret for uafhængighedserklæringen.
• Chicago 1893: ”Columbian Exposition” 400-året for Amerikas opdagelse.
• Paris 1889: Hundredåret for Den Franske Revolution – Eiffeltårnet bliver bygget til verdensudstillingen.

Udstillingssproget – ritualet – Den visuelle kode.

Udstillingernes arvetager = De Olympiske lege (OL)

• Faneindmarch, ”nationale dragter”, medaljekapløb mellem nationerne.

Museer som følge af udstillinger

• Udstillingerne gøres permanente

-      Kunstindustrimuseer (æstetik)

-      Etnografiske museer

-      Folkemuseer (det nationale)

Landsudstillingen var grunden til den gamle by = verdens første frilandsmuseum (det første frilandsmuseum er historieskabende).

Elevopgave – EXPO og de store udstillinger

Beskriv hvordan verdensudstillingerne/EXPO i dag afspejler 1800-tallets store udstillinger:

• Vise nationalitet og teknologi à ”brande” nationen
• Forskelle mellem nationer (særpræg/værdier/politik/økonomi)
• Stereotypisk/ikoniske
• Kommercielt
• Værtsnationens rolle
• Struktur for ”udstilling”

Resultat af industrialiseringsprocessen.

Industrialisering à økonomi (bliver central)

Gør rede for hvordan de store udstillinger kan forstås som historieskabte og historieskabende:

• Historieskabende

-      nutidens produkt af fortiden

• Historieskabt

-      Rammer styret af samtid (det nationale, industrialisering)

-      Massekom. behov.

Gør rede for, hvordan det nationale kan forstås som historieskabt og historieskabende:

• Historieskabende

-      Nationale symboler (eks. flag, sang)

-      De processer der gør at vi får en bestemt opfattelse af det nationale – eks. af vores opfattelse som danskere.

• Historieskabt

-      Resultatet af processerne.

Naja