Kildekritik:
Levn: genstand(i dette tilfælde, en tale af Orla Lehmann)
Beretning: indhold
1. hånds-/2. håndskilde
Primær(først overleverede)/sekundær
Orla Lehmann: ”Danmark til
Ejderen” 1842
Levn:
Orla Lehmann må være speciel fordi han bliver valgt til
talen
Man har kunnet holde talen på dette tidspunkt
Man havde brug sådan en tale
Politisk svækkelse i DK
Beretning:
Det er en førstehånds kilde
Det er en primær kilde
Tendens: politisk, nationalliberalistisk, dansk,
geografisk,
Anvendelsesmuligheder
Den kan bruges til at beskrive:
det nationale(tysk/dansk)
fjendtligt udenrigspoliti
(Slesvig, Holsten,
DK – forskelle)
kritik af kongen -> kritik af enevælde
vil have fri forfatning
Det handler om det geografiske, det kulturelle og det
politiske. Dette er grunden til krigene.
3-års-krigen
Martsforfatningen skulle gælde for hele DK, Slesvig
Holsten inkluderet. Da denne Forfatning kommer, da starter borgerkrigene da
Slesvig Holsten ikke vil være med.
Danskerne tror de er ”stjerne seje” men vinder kun fordi
de får hjælp udefra. Danskerne er oppe at køre og skriver en masse sange hvor
de priser DK og de Danske soldater.
Fredsslutningen dikterer en løsning som ingen bliver
glade for London-aftalen: Danmark laver grundloven som gælder for hele DK
udover Slesvig, Holsten som får deres egen forfatning.
Da ingen er glade, så bestemmer DK sig for at lave en
grundlov for hele DK Slesvig, Holsten inkluderet. DK taber stort, og det bliver
ved da DK ikke vil tage fredsaftaler, så det bliver så slemt at DK bliver nødt
til at give op. I 1864 går DK så til Kongeåen, og bliver ved med det indtil1920.
Befolkningen bliver overrasket da de havde fået en forestilling om at DK var
uovervindelig på grund af de flotte sange og billeder som blev lavet.
Konsekvenserne af 3-års-krigen er at DK lukker sammen om
det nationale. DK er nu et homogent folk, og kan nu blive enige om det nationale.
Det bliver nu en nationalstat. ”Hvad udadtil tabes, skal indadtil vindes”.
Nationalromantikken blomstrer.
DET NATIONALE:
Benedict Anderson: prof. i politisk videnskab. Han sætter
sig for at undersøge det som gør sig gældende i en nationalstat
Han finder ud af at latin mister betydning, som betyder
at vi nedbryder den gudgivende sammenhæng, hvorefter vi laver vores egen
sammenhæng.
Han definerer det forestillede fællesskab: han siger at
det er et forestillet fællesskab, som er konstrueret af at skabe fælles
symboler(flag, sprog, sange), at det som er særligt dansk adskiller os fra
andre, derfor vil der altid være et os, og de andre.
Vi begynder at dyrke historie som et fag, hvor man
fortæller om de eksemplariske nationale personer. Man udbreder budskab i aviser
og romaner. Vi skaber en synlighed/bevisthed for at det gælder for alle.
Benedict Anderson siger at vi bliver nødt til at knytte nationalfølelsen til
historien.
Fællesskaber kan være:
Etnisk
Religiøst
Politisk
Socialt
Dynastisk
Kulturelt