Det Nationale - 3-års-krigene

Kildekritik:

Levn: genstand(i dette tilfælde, en tale af Orla Lehmann)

Beretning: indhold

1. hånds-/2. håndskilde

Primær(først overleverede)/sekundær

Orla Lehmann: ”Danmark til Ejderen” 1842

Levn:

Orla Lehmann må være speciel fordi han bliver valgt til talen

Man har kunnet holde talen på dette tidspunkt

Man havde brug sådan en tale

Politisk svækkelse i DK

Beretning:

Det er en førstehånds kilde

Det er en primær kilde

Tendens: politisk, nationalliberalistisk, dansk, geografisk,

Anvendelsesmuligheder

Den kan bruges til at beskrive:

det nationale(tysk/dansk)

fjendtligt udenrigspoliti

 (Slesvig, Holsten, DK – forskelle)

kritik af kongen -> kritik af enevælde

vil have fri forfatning

Det handler om det geografiske, det kulturelle og det politiske. Dette er grunden til krigene.

3-års-krigen

Martsforfatningen skulle gælde for hele DK, Slesvig Holsten inkluderet. Da denne Forfatning kommer, da starter borgerkrigene da Slesvig Holsten ikke vil være med.

Danskerne tror de er ”stjerne seje” men vinder kun fordi de får hjælp udefra. Danskerne er oppe at køre og skriver en masse sange hvor de priser DK og de Danske soldater.

Fredsslutningen dikterer en løsning som ingen bliver glade for London-aftalen: Danmark laver grundloven som gælder for hele DK udover Slesvig, Holsten som får deres egen forfatning.

Da ingen er glade, så bestemmer DK sig for at lave en grundlov for hele DK Slesvig, Holsten inkluderet. DK taber stort, og det bliver ved da DK ikke vil tage fredsaftaler, så det bliver så slemt at DK bliver nødt til at give op. I 1864 går DK så til Kongeåen, og bliver ved med det indtil1920. Befolkningen bliver overrasket da de havde fået en forestilling om at DK var uovervindelig på grund af de flotte sange og billeder som blev lavet.

Konsekvenserne af 3-års-krigen er at DK lukker sammen om det nationale. DK er nu et homogent folk, og kan nu blive enige om det nationale. Det bliver nu en nationalstat. ”Hvad udadtil tabes, skal indadtil vindes”. Nationalromantikken blomstrer.

DET NATIONALE:

Benedict Anderson: prof. i politisk videnskab. Han sætter sig for at undersøge det som gør sig gældende i en nationalstat

Han finder ud af at latin mister betydning, som betyder at vi nedbryder den gudgivende sammenhæng, hvorefter vi laver vores egen sammenhæng.

Han definerer det forestillede fællesskab: han siger at det er et forestillet fællesskab, som er konstrueret af at skabe fælles symboler(flag, sprog, sange), at det som er særligt dansk adskiller os fra andre, derfor vil der altid være et os, og de andre.

Vi begynder at dyrke historie som et fag, hvor man fortæller om de eksemplariske nationale personer. Man udbreder budskab i aviser og romaner. Vi skaber en synlighed/bevisthed for at det gælder for alle. Benedict Anderson siger at vi bliver nødt til at knytte nationalfølelsen til historien.

Fællesskaber kan være:

Etnisk

Religiøst

Politisk

Socialt

Dynastisk

Kulturelt

Enevælden – Svagheder og styrker

Enevælden – Svagheder og styrker

Christian VII (1766 – 1808)

Struensee

-        Livlæge à dokument: Hans underskrift havde samme effekt som kongens

-        Havde en affære med dronningen

-        Havde sine forbindelser

-        Indførte reformer der lignede dem fra hans hjemby Altona i Tyskland

-        Han havde for hurtige tanker i forhold til

Blev kuppet af Høeg-Guldberg/ enke dronning Juliane Marie og arve prins Frederik (senere Frederik den VI). De var nationalistisk orienteret – kabinetstyre

-          Kup i 1784: kronprins Frederik – konfirmation giver kronprinsen adgang til statsrådet

-          Embedsmænd utilfredse à to dokumenter underskrives af kongen: statsrådet har magten, love skal underskrives af konge og kronprins

-          Frederik sidder (uofficielt) på tronen fra 1784 til 1839

Lokaladministrationen og centraladministrationen fungerer uafhængigt af kongen

Overgangen fra enevælde til demokrati

Årsager: Nationalistiske bevægelser fra Frankrig og Tyskland

-          Man etablerer Det Tyske Forbund à fælles udenrigs politik, individuel ind rigs politik

-          Holsten ind i tysk forbund

-          Holsten ønsker borger repræsentation i Danmark (1806)

Der skabes borgerrepræsentation:

-          Holsten

-          Slesvig -

-          Nørrejylland

-          Øerne

Stænder: godsejere, borgere, bønder (1834):

-          Virker rådgivende for kongen

Lokal-repræsentation (1841)

Opinion – folkemængdens meninger

-          Forsøg på censur

Årsager:

Borgerskabet ønsker indflydelse

Økonomisk krise

Nationalfølelse – beskytte landet, sproget

Ved at vi alene ikke vil kunne slå Tyskland på egen hånd. Førte til skandinavisme

Prøvede at samle Skandinavien til et land, til at forsvare sig mod større lande som fx: Tyskland

Krav forfatning

Krav om rettigheder à liberale

NATIONALLIBERALISME

1848

Christian VIII dør à Frederik VII

Revolution i Frankrig (Pariser revolutionen)

Stormøde 11. – 12. marts i København

-          National – liberal forfatning for kongeriget + Slesvig = Ejderforfatningen (Ejderen er en flod der deler Slesvig og Holsten)

Stormøde 18. marts i Slesvig/ Holsten

-          Krav om egen forfatning

Stormøde 20. marts i København

-          Sender delegation til kongen

-          Krav om ejderforfatning

21. marts Martsministeriet (udnævnt af kongen, da han træder af den enevældige magt, da kongen ikke måtte ifølge kongeloven)

-          Skal samle en grundlovgivende forsamling

-          Grundlov for helstaten

Grundlovgivende forsamling

-          Etablerer Danmarks Riges Grundlov (Junigrundloven 5. juni 1849)

-          Grundloven er opbygget på oplysningstanker + liberalisme

-          Opbygget på hvilke rettigheder og personer der skal styre landet

-          Folkets magt er repræsenteret gennem valgte personer sidende i Rigsdagen

-          Rigsdagen består af to kamre: Folketinget (149 repræsentanter) og Landstinget (66 repræsentanter)

-          Landstinget bliver fjernet i 1953

-          Valgret til både Folketinget og Landstinget var frit for alle, der opfylder disse krav: Over 30 år, rig hvid, fri, mand.

-          Valgbarhed for Folketinget: over 25 år

-          Valgbarhed for Landstinget: over 40 år, og hvilken formue personen er indehavende af

-          Folketinget er direkte valgt

-          Landtinget er indirekte valgt

3 – Deling af magt:

-          Lovgivende: Konge + Rigsdagen

-          Udøvende: Konge + Regeringen

-          Dømmende: Domstolene

-          Ansvarsfri konge

-          Regeringen blev ansvarlig à Rigsret

-          Konstitutionelt monarki – et monarki der er bundet op på en grundlov

-          Kongeloven er skrevet ind i grundloven

Danmarkshistorie – den oplysteenevælde

23/8/2012

Danmarkshistorie – den oplysteenevælde

-          Oplysningstanker fra især England og Frankrig

(nogle oplysningstænkere: Hobbes, Locke, Montesquien, Roussean, Voltaire, Kant…)

-          Oplysningstidens tanker berører hele befolkningen (ikke kun adelen)

-          Samfund og individ fungerer sammen

-          Rettigheder(menneskerettigheder)

-          Kontrakt (fiktiv)(mellem individet og samfundet)

-          Tanken om at man er konge under Guds nåde undermineres

-          Man begynder at skole og danne befolkningen: Uddannelse

o   Før i tiden var alt på Latin eller græsk, men man begynder nu at oversætte og undervise i nationalsproget

o   Viden bliver gjort tilgængelig: Encyklopædi

På Landet (90%)

-          Danmark er et solidt landbrugsland

-          Landborgerreformen

o   Man laver udskiftning og udflytning

o   Ophævelse af fæste (lejer gård)

o   Nye afgrøder (Man plantede kløver til at binde kvælstoffet i jorden + foder til dyr)

o   Nye dyrkningsmetoder

o   Ophævelse af stavnsbundet (man er ikke længere ”buret inde”)

o   Selveje (mange går fra fæste til selveje) (man passer bedre på sit eget landbrug)

o   Ophævelse af hoveri (hoveri: som bonde er man forpligtiget til at arbejde på herremandens jord de dage herremanden vil have det (en slags slaveri) (der er både spand dage og gangdage))

o   Der opstår nu daglejere (ny social underklasse) de har ikke deres egen jord, og herremanden kan leje deres arbejdskraft.

-          Fra 1765 og frem øger man produktiviteten (vigtig udvikling)

I Byerne

-          Urbanisering  - byerne bliver derved støre og støre

-          Handel à manufaktur (manufaktur = ’skaber med hænderne’ =  fremstilling af vare fra råvarer)         - spirende industri

o   Grundet støre udbud og efterspørgsel

-          1750 og frem: Den florissante periode

Skole (græsk og betyder fritid)/ uddannelse  Gymnasium (stedet man er nøgen)

-          1720: Rytterskole – kongen etablerer skoler på sine jorde

-          1739: skole fordring – baseret på frivilligt princip – der sker ikke så meget

-          1814: skolelov – der kommer skolepligt, man SKAL nu gå i skole (i starten var det tvang –  på landet blev skole set som spild af tid)

-          1775: Dansk bliver et undervisningssprog (før i tiden var Latin hovedsproget (lidt ligesom engelsk i dag))

-          1776: Indfødsret indføres – man skal være født i helstaten DK for at få et embede i DK – kun kongen lave undtagelser

På dette tidspunkt regerer Christian den 7.

Udenrigspolitik

-          Napoleonskrigene

o   DK er neutral

-          England føler sig truet

o   1801: slaget på reden

o   1807: Københavns bombadement

-          DK laver en alliance med Napoleon (Frankrig)

o   1814: Napoleon taber

o   DK mister Norge (nu er Norge under svenskerne) (svenskerne holdt med England)

o   Mister handel med England

-          1813: DK går bankerot

Udleverede ark:

Politikens kronik lørdag 14. April 1984

Opgaver til: Kampen på slottet om den gale konge

Fra adelvælde til enevælde mm.

Historie d.22-08-2012

Timens gang:

-         Gennemgang af læselektier (s. 67-69 i ”Overblik” + s. 163-169 i ”DK’s historie set…”)

-         Gennemgang af billedlektier (fra ppt)

-         Gennemgang af ppt’en ”Danmark - Helstaten med kolonier”

-         Gennemgang af ppt’en ”Danmarks historie - Enevældens administration” og udlevering af arkene ”Lokalregeringen” og ”Centralregeringen”

-         Lektien til næste gang er…

Noter:

Damarkshistorien - Enevælde (1660-1848):

Tidlig enevælde (adelsvældet), kongen blev valgt, kongen skulle følge en håndsfæstning og alt skulle godkendes af rigsrådet.

-         Kongen udpegede rigsråddet ud fra af rigsråddet opstillede kandidater

-         Kongen skulle indkalde rigsråddet til møde jævnligt

-         Kongen som kransekagefigur og samlingsperson

1660:

-         Man mente ikke, at Danmarks overhoveder under Svenskerkrigene havde gjort det godt nok

-         De borgerliges magt voksede, ligesom deres utilfredshed

-         Frederik III begår kup

-         Frederik III fik støtte fra borgerskabet og de gejstlige

Kuppet

-         De adelige låses inde i København, og tvinges til at afstå magten

-         Presset kom fra Kongen, de borgerlige og de gejstlige

-         Senere underskrives kongeloven - med Frederik III som den første enevældige konge

Kongeloven (1665):

Kongens rettigheder

-         Kongens magt voksede

-         Han måtte indsætte embedsmænd

-         Kun Gud er over ham

-         Han må udskrive skatter til beskyttelse af landet (fx krig)

-         Må udskrive nye love

Kongens pligter

-         Han skulle følge den lutherske trosbekendelse (være kristen) - han var desuden overhoved for den danske kirke

-         Han må ikke dele riget (fx pantsætte dele af Danmark)

-         Han må ikke ændre Kongeloven

Andre ændringer

-         Kongen er nu konge af Guds nåde

-         Tronfølgerækken er nu fastlagt, og kan ikke ændres af nogen (heller ikke kongen)

De danske enevældskonger (og billeder heraf)

Arvehyldning 1660 (af Wolfgang Heimbach - Borger)

-         Et storslået billede

-         Et struktureret bilede (ses oppefra)

-         Kristne symboler, fx kors

-         Folket fylder mest i billedet, men magten er centreret om kongen

Arvehyldning 1660 (af Mikael Van Haven - Adelig)

-         Et mere rodet billede

-         Ses fra menneskemængdens synspunkt

-         Den eneste ro i billedet findes i området omkring kongen (også et tegn på det guddommelige)

-         Man for indtrykket af, at der er sket noget (noget ligger til grund for arvehyldningen)

Christian V’s salving 1671 (af Michael Van Haven)

-         Et meget religiøst billede

-         Finder sted i kirken

-         Mindre folkeligt end især i forhold til det første billede

-         Folket står helt i baggrunden

Christian V på tronen

-         Den røde farve (magtens farve) er centreret om kongen

-         Det fremgår, at Kongen er tæt på Gud

-         De ”vilde” dyr ved kongens side symboliserer hans magt

-         Kongen repræsenterer retfærdighed (symboliseret af vægtskåle)

-         De to kæmper (fra Danmarks våbenskjold) beskytter kongen

Frederik IV (af Bénoit Le Coffre)

-         Alt er kaos omkring kongen - men kongen er rolig

-         Kongen er yndig og fint klædt på, men han rummer kongemagten i sig

-         Ikke en ceremoni, viser kongens storhed i dagligdagen

Louis XIV - Solkongens slot Versailles

-         Kongen (den franske) er guddommelig

-         Hans magt er enorm, og det ses i Versailles-slottets storhed

-         Hele Europa fulgte Frankrigs eksempel

Danmark - Helstaten med kolonier

Helstaten:

-         Danmark

-         Norge

-         Slesvig

-         Holsten

-         Lauenburg

-         Island

-         Færøerne

-         Grønland

Merkantilisme - Se ppt’en ”Danmark”

Danmarks kolonier

-         Tranquebar (Indien)

-         Fredericksnagore (Indien)

-         Nicobarerne (Indien)

-         Danmark prøver sig desuden frem i Kina

-         De Dansk-vestindiske øer (som bl. a. indgår i trekantshandlen sammen med Danmark og  Vestafrika). Består af Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. Blev hovedsageligt brugt til sukkerplantager og sukkerrafinaderier. Sælges i 1917 efter Danmarks første folkeafstemning for 25.000.000 gulddollars.

-         Mange tjente styrtende med penge på Trekantshandel og sukkerplantager. Et godt eksempel er rigmanden Heinrich Schimmelman og hans søn Ernst Schimmelman

Enevældens (nødvendige) administration:

-         Kongen er øverst i systemet

-         Hof og kabinet kommer derefter

-         Så kommer statsråddet

-         Man kunne nedsætte særlige udvalg

-         Opinion er folkets stemme - bl. a. udtrykt gennem forfattere eller ved folk, der sender breve til kongen. Dette skete ofte gennem landsbyens præst, der som en af en af de eneste kunne læse og skrive og derfor var magtfuld på landet.

-         Systemet kaldtes kollegiesystemet - magten var opdelt i kollegier (fx Danske kancelli, Rentekammeret og Krigskancelliet)