Fra adelvælde til enevælde mm.

Historie d.22-08-2012

Timens gang:

-         Gennemgang af læselektier (s. 67-69 i ”Overblik” + s. 163-169 i ”DK’s historie set…”)

-         Gennemgang af billedlektier (fra ppt)

-         Gennemgang af ppt’en ”Danmark - Helstaten med kolonier”

-         Gennemgang af ppt’en ”Danmarks historie - Enevældens administration” og udlevering af arkene ”Lokalregeringen” og ”Centralregeringen”

-         Lektien til næste gang er…

Noter:

Damarkshistorien - Enevælde (1660-1848):

Tidlig enevælde (adelsvældet), kongen blev valgt, kongen skulle følge en håndsfæstning og alt skulle godkendes af rigsrådet.

-         Kongen udpegede rigsråddet ud fra af rigsråddet opstillede kandidater

-         Kongen skulle indkalde rigsråddet til møde jævnligt

-         Kongen som kransekagefigur og samlingsperson

1660:

-         Man mente ikke, at Danmarks overhoveder under Svenskerkrigene havde gjort det godt nok

-         De borgerliges magt voksede, ligesom deres utilfredshed

-         Frederik III begår kup

-         Frederik III fik støtte fra borgerskabet og de gejstlige

Kuppet

-         De adelige låses inde i København, og tvinges til at afstå magten

-         Presset kom fra Kongen, de borgerlige og de gejstlige

-         Senere underskrives kongeloven - med Frederik III som den første enevældige konge

Kongeloven (1665):

Kongens rettigheder

-         Kongens magt voksede

-         Han måtte indsætte embedsmænd

-         Kun Gud er over ham

-         Han må udskrive skatter til beskyttelse af landet (fx krig)

-         Må udskrive nye love

Kongens pligter

-         Han skulle følge den lutherske trosbekendelse (være kristen) - han var desuden overhoved for den danske kirke

-         Han må ikke dele riget (fx pantsætte dele af Danmark)

-         Han må ikke ændre Kongeloven

Andre ændringer

-         Kongen er nu konge af Guds nåde

-         Tronfølgerækken er nu fastlagt, og kan ikke ændres af nogen (heller ikke kongen)

De danske enevældskonger (og billeder heraf)

Arvehyldning 1660 (af Wolfgang Heimbach - Borger)

-         Et storslået billede

-         Et struktureret bilede (ses oppefra)

-         Kristne symboler, fx kors

-         Folket fylder mest i billedet, men magten er centreret om kongen

Arvehyldning 1660 (af Mikael Van Haven - Adelig)

-         Et mere rodet billede

-         Ses fra menneskemængdens synspunkt

-         Den eneste ro i billedet findes i området omkring kongen (også et tegn på det guddommelige)

-         Man for indtrykket af, at der er sket noget (noget ligger til grund for arvehyldningen)

Christian V’s salving 1671 (af Michael Van Haven)

-         Et meget religiøst billede

-         Finder sted i kirken

-         Mindre folkeligt end især i forhold til det første billede

-         Folket står helt i baggrunden

Christian V på tronen

-         Den røde farve (magtens farve) er centreret om kongen

-         Det fremgår, at Kongen er tæt på Gud

-         De ”vilde” dyr ved kongens side symboliserer hans magt

-         Kongen repræsenterer retfærdighed (symboliseret af vægtskåle)

-         De to kæmper (fra Danmarks våbenskjold) beskytter kongen

Frederik IV (af Bénoit Le Coffre)

-         Alt er kaos omkring kongen - men kongen er rolig

-         Kongen er yndig og fint klædt på, men han rummer kongemagten i sig

-         Ikke en ceremoni, viser kongens storhed i dagligdagen

Louis XIV - Solkongens slot Versailles

-         Kongen (den franske) er guddommelig

-         Hans magt er enorm, og det ses i Versailles-slottets storhed

-         Hele Europa fulgte Frankrigs eksempel

Danmark - Helstaten med kolonier

Helstaten:

-         Danmark

-         Norge

-         Slesvig

-         Holsten

-         Lauenburg

-         Island

-         Færøerne

-         Grønland

Merkantilisme - Se ppt’en ”Danmark”

Danmarks kolonier

-         Tranquebar (Indien)

-         Fredericksnagore (Indien)

-         Nicobarerne (Indien)

-         Danmark prøver sig desuden frem i Kina

-         De Dansk-vestindiske øer (som bl. a. indgår i trekantshandlen sammen med Danmark og  Vestafrika). Består af Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. Blev hovedsageligt brugt til sukkerplantager og sukkerrafinaderier. Sælges i 1917 efter Danmarks første folkeafstemning for 25.000.000 gulddollars.

-         Mange tjente styrtende med penge på Trekantshandel og sukkerplantager. Et godt eksempel er rigmanden Heinrich Schimmelman og hans søn Ernst Schimmelman

Enevældens (nødvendige) administration:

-         Kongen er øverst i systemet

-         Hof og kabinet kommer derefter

-         Så kommer statsråddet

-         Man kunne nedsætte særlige udvalg

-         Opinion er folkets stemme - bl. a. udtrykt gennem forfattere eller ved folk, der sender breve til kongen. Dette skete ofte gennem landsbyens præst, der som en af en af de eneste kunne læse og skrive og derfor var magtfuld på landet.

-         Systemet kaldtes kollegiesystemet - magten var opdelt i kollegier (fx Danske kancelli, Rentekammeret og Krigskancelliet)