Enevælden – Svagheder og styrker

Enevælden – Svagheder og styrker

Christian VII (1766 – 1808)

Struensee

-        Livlæge à dokument: Hans underskrift havde samme effekt som kongens

-        Havde en affære med dronningen

-        Havde sine forbindelser

-        Indførte reformer der lignede dem fra hans hjemby Altona i Tyskland

-        Han havde for hurtige tanker i forhold til

Blev kuppet af Høeg-Guldberg/ enke dronning Juliane Marie og arve prins Frederik (senere Frederik den VI). De var nationalistisk orienteret – kabinetstyre

-          Kup i 1784: kronprins Frederik – konfirmation giver kronprinsen adgang til statsrådet

-          Embedsmænd utilfredse à to dokumenter underskrives af kongen: statsrådet har magten, love skal underskrives af konge og kronprins

-          Frederik sidder (uofficielt) på tronen fra 1784 til 1839

Lokaladministrationen og centraladministrationen fungerer uafhængigt af kongen

Overgangen fra enevælde til demokrati

Årsager: Nationalistiske bevægelser fra Frankrig og Tyskland

-          Man etablerer Det Tyske Forbund à fælles udenrigs politik, individuel ind rigs politik

-          Holsten ind i tysk forbund

-          Holsten ønsker borger repræsentation i Danmark (1806)

Der skabes borgerrepræsentation:

-          Holsten

-          Slesvig -

-          Nørrejylland

-          Øerne

Stænder: godsejere, borgere, bønder (1834):

-          Virker rådgivende for kongen

Lokal-repræsentation (1841)

Opinion – folkemængdens meninger

-          Forsøg på censur

Årsager:

Borgerskabet ønsker indflydelse

Økonomisk krise

Nationalfølelse – beskytte landet, sproget

Ved at vi alene ikke vil kunne slå Tyskland på egen hånd. Førte til skandinavisme

Prøvede at samle Skandinavien til et land, til at forsvare sig mod større lande som fx: Tyskland

Krav forfatning

Krav om rettigheder à liberale

NATIONALLIBERALISME

1848

Christian VIII dør à Frederik VII

Revolution i Frankrig (Pariser revolutionen)

Stormøde 11. – 12. marts i København

-          National – liberal forfatning for kongeriget + Slesvig = Ejderforfatningen (Ejderen er en flod der deler Slesvig og Holsten)

Stormøde 18. marts i Slesvig/ Holsten

-          Krav om egen forfatning

Stormøde 20. marts i København

-          Sender delegation til kongen

-          Krav om ejderforfatning

21. marts Martsministeriet (udnævnt af kongen, da han træder af den enevældige magt, da kongen ikke måtte ifølge kongeloven)

-          Skal samle en grundlovgivende forsamling

-          Grundlov for helstaten

Grundlovgivende forsamling

-          Etablerer Danmarks Riges Grundlov (Junigrundloven 5. juni 1849)

-          Grundloven er opbygget på oplysningstanker + liberalisme

-          Opbygget på hvilke rettigheder og personer der skal styre landet

-          Folkets magt er repræsenteret gennem valgte personer sidende i Rigsdagen

-          Rigsdagen består af to kamre: Folketinget (149 repræsentanter) og Landstinget (66 repræsentanter)

-          Landstinget bliver fjernet i 1953

-          Valgret til både Folketinget og Landstinget var frit for alle, der opfylder disse krav: Over 30 år, rig hvid, fri, mand.

-          Valgbarhed for Folketinget: over 25 år

-          Valgbarhed for Landstinget: over 40 år, og hvilken formue personen er indehavende af

-          Folketinget er direkte valgt

-          Landtinget er indirekte valgt

3 – Deling af magt:

-          Lovgivende: Konge + Rigsdagen

-          Udøvende: Konge + Regeringen

-          Dømmende: Domstolene

-          Ansvarsfri konge

-          Regeringen blev ansvarlig à Rigsret

-          Konstitutionelt monarki – et monarki der er bundet op på en grundlov

-          Kongeloven er skrevet ind i grundloven