Det Nationale - 3-års-krigene

Kildekritik:

Levn: genstand(i dette tilfælde, en tale af Orla Lehmann)

Beretning: indhold

1. hånds-/2. håndskilde

Primær(først overleverede)/sekundær

Orla Lehmann: ”Danmark til Ejderen” 1842

Levn:

Orla Lehmann må være speciel fordi han bliver valgt til talen

Man har kunnet holde talen på dette tidspunkt

Man havde brug sådan en tale

Politisk svækkelse i DK

Beretning:

Det er en førstehånds kilde

Det er en primær kilde

Tendens: politisk, nationalliberalistisk, dansk, geografisk,

Anvendelsesmuligheder

Den kan bruges til at beskrive:

det nationale(tysk/dansk)

fjendtligt udenrigspoliti

 (Slesvig, Holsten, DK – forskelle)

kritik af kongen -> kritik af enevælde

vil have fri forfatning

Det handler om det geografiske, det kulturelle og det politiske. Dette er grunden til krigene.

3-års-krigen

Martsforfatningen skulle gælde for hele DK, Slesvig Holsten inkluderet. Da denne Forfatning kommer, da starter borgerkrigene da Slesvig Holsten ikke vil være med.

Danskerne tror de er ”stjerne seje” men vinder kun fordi de får hjælp udefra. Danskerne er oppe at køre og skriver en masse sange hvor de priser DK og de Danske soldater.

Fredsslutningen dikterer en løsning som ingen bliver glade for London-aftalen: Danmark laver grundloven som gælder for hele DK udover Slesvig, Holsten som får deres egen forfatning.

Da ingen er glade, så bestemmer DK sig for at lave en grundlov for hele DK Slesvig, Holsten inkluderet. DK taber stort, og det bliver ved da DK ikke vil tage fredsaftaler, så det bliver så slemt at DK bliver nødt til at give op. I 1864 går DK så til Kongeåen, og bliver ved med det indtil1920. Befolkningen bliver overrasket da de havde fået en forestilling om at DK var uovervindelig på grund af de flotte sange og billeder som blev lavet.

Konsekvenserne af 3-års-krigen er at DK lukker sammen om det nationale. DK er nu et homogent folk, og kan nu blive enige om det nationale. Det bliver nu en nationalstat. ”Hvad udadtil tabes, skal indadtil vindes”. Nationalromantikken blomstrer.

DET NATIONALE:

Benedict Anderson: prof. i politisk videnskab. Han sætter sig for at undersøge det som gør sig gældende i en nationalstat

Han finder ud af at latin mister betydning, som betyder at vi nedbryder den gudgivende sammenhæng, hvorefter vi laver vores egen sammenhæng.

Han definerer det forestillede fællesskab: han siger at det er et forestillet fællesskab, som er konstrueret af at skabe fælles symboler(flag, sprog, sange), at det som er særligt dansk adskiller os fra andre, derfor vil der altid være et os, og de andre.

Vi begynder at dyrke historie som et fag, hvor man fortæller om de eksemplariske nationale personer. Man udbreder budskab i aviser og romaner. Vi skaber en synlighed/bevisthed for at det gælder for alle. Benedict Anderson siger at vi bliver nødt til at knytte nationalfølelsen til historien.

Fællesskaber kan være:

Etnisk

Religiøst

Politisk

Socialt

Dynastisk

Kulturelt