Sidevisninger i alt

onsdag den 31. oktober 2012

Oplysningstiden - de store oplysningstænkerer


Oplysningstiden - oplysningstænkere

Ide, historie, videnskab og kunst 1689-1789


Fra afslutningen på den anden glorværdige revolution i England til den franske revolution i Frankrig.


·         Starter fra den glorværdige revolution i England

Dette er startskuddet til oplysningstiden.

o   Magtkamp mellem kongemagt og parlament i Europa

o   Kongen repræsenteret den katolske kirke "Church of England" - blanding mellem det katolske og protestantiske.

o   Parlamentet repræsenterer calvinisterne - lever nøjsomt, rendyrket tro

o   I 1688 allierer det parlamentet og handelsborgerskab sig med Holland, der ledet af William af Oranien  invaderer England d. 5 november 1688

o   William bliver konge mod at underskrive The Declaration of Rights

o   Englands nye magthavere skifter til Englands udenrigspolitik til en ny geopolitisk strategi

·         Bevæger sig senere hen over Frankrig, og fortsætter videre gennem Europa. Danmark er her lidt bagud

o   Derefter opstår den franske revolution

 

·         Samfundet

o   1600-tallet

§  Enevælde

§  Hierakisk samfundsforhold

§  Mennesket født syndigt

o   1700-tallet

§  Tro på at samfund og mennesket kan forandres til det bedre

·         Oplysning i England og Holland: Fremskridt, viden og lærdom

·         Centrale tænkere

o   Thomas Hobbes (England)

o   John Locke (England

o   Adam Smith
§  The Wealth of Nations (1776)
§  Ønsker at belyse naturen bag årsagerne til vores samfund
§  Både et hensyn at tage til et folk og en hersker.

o   Montesquie (Frankrig)

o   Jean- Jacques Rousseau (Frankrig)

o   Voltaire (Frankrig
§  Stærkt inspireret af Newton

o   Denis Diderot
§  Med til at udgive Den Franske Encyklopædi
§  Formålet er at samle al viden uden en hierarkisk opbygning (alfabetisk)
§  Tilgængeligt for alle (dog ikke realistisk på dette tidspunkt både økonomisk og forståelse)

o   Jean Antoine Condorcet

o   Immanuel Kant (1724-1804)
§  Siger at det ikke nytter noget at fremstille en viden, hvis man ikke kan klare kritikken.
§  At spørge "hvorfor?"
§  Tro på fornuften
§  Forholde sig kritisk over for autoriteter
§  "Hav mod til at betjene dig af din egen forstand!"
§  Vær aktiv med denne viden og deltage aktivt i samfundet, hvis man kan dette er man "myndig". At være i stand til at tage ansvar for eget liv
§  Vi er aldrig oplyste, men vi kan arbejde os hen imod det.


·         Videnskab og oplysning
o   Naturen er nu afsættet, ikke gud
o   Isaac Newton
          §  Voltaire formidler Newtons tanker i en let forståelig version
o   Carl von Linné
o   Comte de Buffon

·         Oplysningen handler om:
o   Retfærdigheden
o  Udgangspunkt i en naturtilstand
o   Skabe større frihed gennem fornuft og argumentation
o   Fjerne fordomme og vrangforestillinger
o   Fremme oplysning og tolerance
o   Tankefrihed og ytringsfrihed

søndag den 7. oktober 2012

De store udstillinger - Oplysningstiden


De store udstillinger (verdensudstillinger)
Industrialiserede nationalstaters fredelige kappestrid.

Som kultur
  • Massekommunikationsmiddel.
  • Præsentation og forklaring af ny ”teknologi” som grundlag for internationalt fremskridt – man lære af hinanden.
  • Manifestation af det nationale.
  • Konkurrence om teknologi, økonomi og kultur mellem de industrialiserede nationalstater.

-      Fremvisning af prestige i rituelle rammer.
-      Eskalering, videreførelse og videreudvikling.
-      Kappestrid mellem arrangører.
-      Kappestrid mellem deltagende nationer.
-      Fælles udstillingssprog – den visuelle kode.

Historieskabende
  • Frankrig under revolutionen: nationale udstillinger.
  • England, London 1851: internationale udstillinger.

-      Landene udstiller, det, de synes, er helt særligt for nationen.
  • Det er historieskabende, da man har fundet på en ny idé – den første der har fundet på det er altså historieskabende.
  • Verdensudstillingerne er også historieskabt, da det former vores historiske bevidsthed.


Store verdensudstillinger:
  • Philadelphia 1876: Hundredåret for uafhængighedserklæringen.
  • Chicago 1893: ”Columbian Exposition” 400-året for Amerikas opdagelse.
  • Paris 1889: Hundredåret for Den Franske Revolution – Eiffeltårnet bliver bygget til verdensudstillingen.


Udstillingssproget – ritualet – Den visuelle kode.

Udstillingernes arvetager = De Olympiske lege (OL)
  • Faneindmarch, ”nationale dragter”, medaljekapløb mellem nationerne.


Museer som følge af udstillinger
  • Udstillingerne gøres permanente

-      Kunstindustrimuseer (æstetik)
-      Etnografiske museer
-      Folkemuseer (det nationale)
Landsudstillingen var grunden til den gamle by = verdens første frilandsmuseum (det første frilandsmuseum er historieskabende).

Elevopgave – EXPO og de store udstillinger
Beskriv hvordan verdensudstillingerne/EXPO i dag afspejler 1800-tallets store udstillinger:
  • Vise nationalitet og teknologi à ”brande” nationen
  • Forskelle mellem nationer (særpræg/værdier/politik/økonomi)
  • Stereotypisk/ikoniske
  • Kommercielt
  • Værtsnationens rolle
  • Struktur for ”udstilling”

Resultat af industrialiseringsprocessen.
Industrialisering à økonomi (bliver central)

Gør rede for hvordan de store udstillinger kan forstås som historieskabte og historieskabende:
  • Historieskabende

-      nutidens produkt af fortiden
  • Historieskabt

-      Rammer styret af samtid (det nationale, industrialisering)
-      Massekom. behov.

Gør rede for, hvordan det nationale kan forstås som historieskabt og historieskabende:
  • Historieskabende

-      Nationale symboler (eks. flag, sang)
-      De processer der gør at vi får en bestemt opfattelse af det nationale – eks. af vores opfattelse som danskere.
  • Historieskabt

-      Resultatet af processerne.


Naja