Sidevisninger i alt

fredag den 9. marts 2012

Den Sorte Død
Billeder på side 18
Det første billede på side 18 er malet i middelalderen i 1320. Det viser en mand og en kvinde med datidens tøjstil, hvilket er lange flotte kjoler hos begge køn. Manden udviser nobel adfærd over for kvinden, i det han knæler foran hende. Over ridderen sidder et skjold, der højst sandsynligt er ridderens våbenskjold.
Det andet billede på side 18 viser et mere ligeligt forhold mellem mand og kvinde. De står på samme plan, manden står meget fast og mandigt. Hans hår er langt og krøllet, hvilket var hårmoden dengang. Han har ikke en kjole på, i forhold til det modsatte billede. Kvinden har stadig en feminin kjole på. Manden prøver at bejle til kvinden. Billedet er malet i 1480.

Hvad kan have forårsaget denne udvikling?
Pesten har hærget i Europa, hvilket folk tolkede som en test af kirken, som den dumpede. Det bevirker, at kirken får mindre magt og autoritet, og folk bliver frigjort fra nogle af de meget strenge retningslinjer inden for kirken. Det kan f.eks. forklare hvorfor kvinden har en forholdsvis nedringet kjole på.

Hvad sker der, hvis et samfund pludselig mister 1/3 af sin befolkning?
Det skaber enorm meget plads til nye bevægelser i samfundet. Bønder, der før har været nederst i samfundet og ikke har haft megen viljestyrke til at stige, har nu mulighed for at blive en del af købmændene og sågar adelen. Mentalt skaber det en tankegang om at gribe nuet ”carpe diem”, som mange nok kender. Hvis man ligeså godt kan være død i morgen, lever man livet fuldt ud. Derfor bliver kønnene mere aggressive over for hinanden.

Film: Pest over Europa – hvad sker der i samfundet.
Virker ikke…

Pest
En bakterie fra Asien, der levede på lopper, som igen levede på rotter blev ført til Europa i 1347-1350. Denne type pest kaldes byldepest og inficerer kroppens kirtler, som hæver og skaber disse bylder. Man dør inden for 4-7 døgn, og dødeligheden er 60-90 %.
      Den anden type pest kaldes lungepest, og smittede igennem åndedrættet. Man døde i løbet af et døgn og dødeligheden var 100 %.
Problemstillinger
Analyse af datiden, f.eks. handel.
Syn på pest/sygdom – fra Guds straf til bakterie.
Hvilke konsekvenser fik pesten?

Billeder på side 17
Billederne øverst til højre viser pesten i form af dødeskikkelige skeletter og en meget tynd mand. Det første billeder viser paven omringet af skelettet, mens det andet billede viser en bondemand, der løber side om side med en tynd mand. Dette betyder, at alle uanset rang, kan rammes af pesten.
      Nederste billede til højre viser en dans, hvor hver anden person er repræsenteret af pesten. Det viser, at døden er alle steder omkring os. Det fortæller noget om dødsangst og dødsbesættelse. Kirken bruger disse billeder til at fortælle folk om denne dødsangst, så de kan fastholde folk i kirken. Man sagde ”Mementomori”, der betyder; ”du skal også dø”. Kirken skræmmer altså befolkningen til at tro, at kirken er den eneste instans, der kan frelse dem.

Digt på side 16
Digtet siger det samme som billederne, at ligegyldigt hvem du er, vil du dø.

Mennesket efter pesten
Grundlæggende var der to reaktioner:
-    En åndelig reaktion. De søgte indad, for at finde gud. Man tænker mere over livet. Man får en troskrise.
-    En materialistisk reaktion. Man levede mere intenst. Man købte mad og drikke i overflod. Man levede livet på grænsen af sine sanser.

-    Kirken mister autoritet fordi de ikke formår at redde menneskene. Dette skabte mistillid blandt folk.

-    Samfundet blev mere dynamisk, fordi pesten skabte huller i samfundet, der blev fyldt op nedefra. Dette skabte det, der blev kaldt Gullasch-aristokrati. Det gjorde det, fordi de fine kredse, der havde overlevet pesten mente, at de nytilkomne var grove og ubehøvlede.

Europa blev kaldt for en moden frugt, eftersom der var meget gode betingelser for pesten, da den ramte.
-    Europa var overbefolket
-    Europa havde dårlig hygiejne
-    Europa led under hungersnød
-    Før pesten var Europa meget statisk i forhold til hvorvidt samfundsklasserne kunne rykke op eller ned.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar